EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 en overraskende dom i den såkaldte Metock-sag. I modsætning til tidligere domme kan medlemsstaterne ikke længere stille et krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed.

Regeringen vil efterleve dommen, men samtidig benytte de juridiske muligheder, som dommen giver. Regeringen vil derfor med EU-Kommissionen drøfte muligheden for at indføre et dokumentationskrav til unionsborgere og undersøge, hvordan vi i den konkrete sagsbehandling modvirker svig og rettighedsmisbrug, sådan som der er lagt op til i dommen.

Jeg forventer, at Integrationsministeriet i løbet af få uger sender en ny vejledning til de sagsbehandlende myndigheder - U dlændingeservice og statsforvaltningerne - om administrationen af familiesammenføringssager på dette område. Denne vejledning vil naturligvis samtidig blive offentliggjort på nyidanmark.dk.

Regeringen vil først og fremmest arbejde for en ændring af EU-opholdsdirektivet, og vil derfor tage kontakt til EU-Kommissionen og til de øvrige medlemslande. Der skal igen være mulighed for, at medlemsstaterne kan stille krav om forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat.

Regeringen har også besluttet, at man i en ny sag for EF-domstolen, den såkaldte Sahin-sag, vil afgive et mundligt indlæg.

Jeg vil naturligvis tage sagen op til politisk drøftelse i EU-kredsen og har derfor bedt det franske formandskab om at sætte sagen på dagsordenen til drøftelse med mine kolleger på vort kommende møde i september.

På denne måde håndterer regeringen på en hurtig og ansvarlig måde den overraskende afgørelse i Metock-sagen og vil i de kommende måneder arbejde meget aktivt både herhjemme og i EU.

Den seneste dom afsagt af EF-Domstolen vil sikkert kunne få betydning for nogle ansøgere. Dommen tager som nævnt flere forbehold, bl.a. for misbrug af rettigheder og svig. Vi undersøger i øjeblikket, hvorledes dette forbehold og andre forbehold i dommen skal forstås. 

Da mediernes fremstilling af dommen har været stærkt forenklet, vil jeg gerne fastslå følgende:
  
1. Dommen tager som nævnt flere forbehold, bl.a. for misbrug af rettigheder og svig. Hvad det betyder for de enkelte ansøgere, vil der snarest her på hjemmesiden blive vejledt om.
 
2. Såfremt EU-retten herunder den senest afsagte dom overhovedet ikke har nogen betydning for ansøgninger, der er under behandling og som vil komme under behandling, vil sagerne naturligvis blive behandlet som hidtil. 
 
3. Såfremt EU-retten kan komme i betragtning, men den senest afsagte dom ikke har nogen betydning for ansøgninger, der er under behandling eller som vil komme under behandling, vil sagerne naturligvis blive vurderet også efter EU-retten som hidtil.
 
4. Såfremt der ligger ubehandlede ansøgninger eller kommer ansøgninger, hvor den senest afsagte dom ved EF-Domstolen kan få betydning, vil der ikke blive givet afslag. Såfremt en sag står til afslag, vil der først blive truffet afgørelse, når det ligger helt fast, hvilken betydning den nye dom får.
 
5. Såfremt man efter afslag på et senere tidspunkt mener, at man nu kan få familiesammenføring efter EU-retten, tilrådes det at søge igen.
 
Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister

Gennem årene har jeg under tidligere regeringer tordnet mod udlændingemyndighedernes lange sagsbehandlingstider. Uanset om der er tale om asyl, visum, statsborgerskab eller familiesammenføring eller andet er en hurtig sagsbehandling altid at foretrække.

Da jeg tiltrådte som integrationsminister havde Udlændingeservice afsluttet en større omlægning af forretningsgangene. Det har betydet, at f.eks. ansøgninger om ægtefællesammenføringer har kunnet behandles meget hurtigere. Det skal embedsmændene da have ros for. Men det får de ikke. Nej, tværtimod hører man kritik af omlægningerne, og medierne har uden forklaring oplyst, at antallet af ægtefællesammenføringer er steget ganske voldsomt og nærmer sig det antal, der var tale om under den socialdemokratiske regering.

Det er en helt hovedløs konklusion. For det første er tallet fortsat langt, langt under tallene i 2001. For det andet er tallet steget, fordi sagsbehandlingstiden er blevet kortere. Derfor er der naturligvis også kommet flere sager igennem systemet.

Det betyder, at der både er flere ansøgere, der har fået et måske nedslående afslag, men samtidig er der jo også flere, der har fået det glade budskab, at deres ansøgning om familiesammenføring er imødekommet.

Det er sådan set logik for burhøns, at en forkortet sagsbehandlingstid medfører, at flere sager kommer igennem systemet. Men nu er Danmarks nationalsport ikke just ros, så ingen har rost myndighederne, der heller ikke er sat i verden for at få ros. Men at de ligefrem skal have kritik er ganske urimeligt.

Ganske vist er en af danskernes national­discipliner brok, men det er stærkt beklageligt, at en større effektivitet hos myndighederne straks udløser automatreaktioner om, at der er for mange tilladelser eller for mange afslag. Det er ganske rigtigt, at der sidste år blev givet mange flere tilladelser til familiesammenføringer, men også flere afslag. Anerkendelsesprocenten af familiesammenføringssager er steget med højst 2 pct. i det sidste par år, og der er meget forskel på anerkendelsesprocenten, afhængig af hvilket land man ser på. Således udgjorde afslagsprocenten for borgere fra Tyrkiet ca. to femtedele, mens kun godt en tiendedel af thailænderne fik afslag. For andre lande kan der undertiden være langt flere afslag end tilladelser.

Tal kan bruges og misbruges. Der kan alene ud af et større antal afslag og tilladelser til familiesammenføringer sidste år i forhold til tidligere udledes, at myndighederne har arbejdet langt hurtigere, og at forsøget på at få ansøgere til langt hurtigere at fremskaffe alle relevante oplysninger er lykkedes.

Det ville være nyttigt for den politiske debat, om de, der hu hej hovsa farer ud med kritik af tallene, lige brugte et øjeblik på at læse dem - og tænke.